behandling

En behandling starter med en kort samtale, for at give mig en fornemmelse af, hvordan jeg kan hjælpe dig el. hvordan det går. Hvorefter du kommer op på briksen og ligge. Her får jeg en fornemmelse af din krop, spændinger og blokeringer, og hvordan jeg kan hjælpe med at frigøre dem, så du bedre kan være afspændt og nærværende tilstede i din krop.

Hos Body SDS mener vi, at der er sammenhæng mellem fysik og psyke og at spændinger og udfordringer i sindet, sætter sig i kroppen. Det er altid denne tilgang, jeg har øje, når jeg behandler.

Påklædning

For at opnå den bedste effekt af behandlingen, anbefaler jeg at du er iført undertøj. Du har tæppe over dig under hele behandlingen. Føler du dig ikke bekvem i undertøj, hvilket naturligvis respekterer, vil det være fint med et tyndt lag tøj, der gerne er løstsiddende. Du bliver behandlet på både kroppens for- og bagside.

Hvad består behandlingen af?

Behandlingen består af pulserende og dybdegående massage, akupressur og zone-tryk. Jeg arbejder desuden med åndedrætsteknikker og gør brug af ledbevægelser for at få større bevægelighed i leddene. Under behandlingen stimuleres lymfe -og kredsløbssystemet og der kan opstå summen flere steder i kroppen. Det skyldes at en udrensning er sat i gang.

Effekt af behandlingen

De fleste føler sig meget lette i kroppen efter en behandling. Med en større bevægelighed, et større velvære og en lettere vejrtrækning. Du kan ofte opleve at være øm efter behandlingen. Afhængig af din situation og dine udfordringer, er flere behandlinger oftest nødvendige.